Opdel en lokal liste efter behov og geografi

Behov og geografi er to forskellige akser – ikke én lokal liste

En lokal liste behandles ofte som ét marked, fordi den deler postnummer eller kommune. Men By- og Boligforskningen/SBi-rapporten »Den mangfoldige by« beskriver mekanismerne bag ulige byudvikling og »når byerne splittes ad«. Derfor har samme tilbud ikke samme relevans i hele kommunen: Boligområder med ulige udvikling har forskellig efterspørgsel, forskellige købemønstre og forskellig adgang til service.

Dansk Industris analyse »Brug af Kundedata i 2023« peger samme vej fra efterspørgselssiden: Kun 40 % af danske SMV'er brugte kundedata i deres forretningsstrategier, og kun 14 % målte aktivt værdien af deres kundedata-initiativer. Uden behovsdata er en opdeling af listen gætværk. Den praktiske rækkefølge er derfor: Opdel først efter behov – hvad der faktisk efterspørges – og brug derefter geografien til at afgøre, hvor behovet kan betjenes, og med hvilken indsats.

Kortlæg behov med kundedata og datamodenhed

Tre tal fra DI's analyse »Brug af Kundedata i 2023« giver et målbart udgangspunkt for behovsopdeling. 40 % af danske SMV'er brugte kundedata i deres forretningsstrategi i 2023. 25 % brugte kundedata til at udvikle nye produkter og services – en markant stigning fra 2021. Kun 14 % målte aktivt værdien af deres kundedata-initiativer, hvilket ifølge DI begrænser evnen til at dokumentere og optimere indsatsen.

To forhold taler for at investere i behovssiden. For det første havde virksomheder kategoriseret som datamodne et nettoresultat pr. medarbejder, der var 76 % højere end i virksomheder i den tidlige fase. For det andet peger DI på, at mangel på ressourcer og kompetencer samt kulturelle faktorer er væsentlige barrierer – ikke kun teknologi.

Oversæt det til listen: Definér behovssegmenter ud fra, hvilke produkter og services der dokumenterbart efterspørges, hvilke kundegrupper der driver dem, og hvilke data der ligger bag. Sæt målingen op fra begyndelsen, så opdelingen kan revideres, når efterspørgslen flytter sig. DI Handels projekt »Brug Kundedata« blev gennemført sammen med CBS og Erhvervshusene for at hjælpe virksomheder med at arbejde strategisk med kundedata.

Kundedata-brug og værdimåling i danske SMV'er (2023)

Forskelle mellem datamodne og tidlige virksomheder

• Nettoresultat pr. medarbejder — 76 % højere hos datamodne virksomheder

Udvikling i brugen af kundedata i danske SMV'er (2021–2023)

Forstå geografi som rejsetid, adgang og lokal ulighed

Postnummer er en administrativ enhed, ikke en adgangsmåling. I »Modelanalyser af mobilitet og miljø« beskriver DMU en GIS-baseret model, der ud fra køreplaner for den kollektive trafik kan beregne rejsetider mv. for rejser med kollektiv trafik. Den type beregning giver et geografisk segment baseret på den faktiske rejsetid fra kunde til tilbud – ikke på en grænse trukket af andre grunde.

Kombinér det med »Den mangfoldige bys« pointe: Byer splittes ad og udvikler sig ulige. To adresser i samme postnummer kan have vidt forskellig rejsetid, lokal infrastruktur og lokale forhold og ligge i områder med forskellig udviklingsretning. Byg derfor segmenterne på tre lag: beregnet rejsetid med den kollektive trafiks køreplaner, faktisk adgang til det sted, hvor ydelsen leveres, og de lokale forhold, der gør, at efterspørgslen i området adskiller sig fra naboområdet.

Opdel efter aktiviteter i den lokale værdikæde

Erhvervsstyrelsens rapport »Danske virksomheder i globale værdikæder« beskriver, at globale værdikæder indebærer en opdeling af aktiviteter som eksempelvis design, produktion, marketing, distribution og hjælp til slutbrugeren mellem virksomheder og lande. Den opdeling kan overføres direkte til en lokal liste: Spørg for hver post, hvilken aktivitet der faktisk foregår på adressen.

En lokal aktør kan være et designsted, et produktionssted, en salgs- og marketingenhed, et distributionsled eller en slutbrugerstøttefunktion – eller flere på samme adresse. Aktiviteten bestemmer, hvilket behov der er relevant: En produktionsenhed og en marketingenhed i samme bydel har ikke samme leverancebehov. Lægger du aktivitetsakse og geografiakse sammen, fremtræder lokale klynger, hvor mange aktører i samme aktivitet sidder inden for samme rejsetid. De bliver de første, du kan betjene med ét målrettet tilbud.

Brug kommunale BI-værktøjer og statistisk service som datagrundlag

KL har udarbejdet et BI-værktøj, der ifølge bilaget til IT-arkitekturrådets møde den 24. april 2024 skal gøre kommunernes arbejde med systemtilslutning og den kommunale ibrugtagning af den fælleskommunale infrastruktur lettere. Det er relevant, når behovs- og geografidata skal samles fra flere kommunale systemer på én liste i stedet for at ligge spredt i hver sin fagsilo.

Danmarks Statistik kan levere skræddersyede statistiske opgaver. Ifølge Danmarks Statistiks servicevirksomhed kan man få et tilbud på en bestemt statistisk opgave, og tilbuddet omfatter bl.a. leveringstid og pris. Indhent tilbuddet med leveringstid og pris, før opgaven planlægges, så datagrundlaget kan opdateres med kendt kadence i stedet for at blive et engangsprojekt.

Praktisk rækkefølge: Definér hvilke felter listen skal indeholde (aktivitet, behovssegment, beregnet rejsetid, lokal zone), afklar hvilke data der allerede ligger i kommunale systemer, og bestil de eksterne statistikopgaver med leveringstid og pris som beslutningsgrundlag.

Kombiner flere datatyper for et retvisende billede

UVM's eftersyn af institutionsudviklingen på ungdomsuddannelsesområdet bygger ifølge appendixet på forskellige datatyper og metodiske fremgangsmåder. Den metode kan overføres: Ingen enkelt kilde kan alene bære en opdeling af en lokal liste.

Sæt tre typer data sammen om hvert segment. Kundedata og egne transaktioner viser, hvad der efterspørges. Rejsetidsberegninger med køreplaner for den kollektive trafik viser, hvor behovet kan nås. Aktivitetstilknytningen efter værdikædens led – design, produktion, marketing, distribution, hjælp til slutbrugeren – viser, hvilken type efterspørgsel der er tale om. Peger kilderne i hver sin retning, er segmentet ikke modent til prioritering, men til nærmere undersøgelse.

Beslut også, hvem der måler hvad: DI's tal viser, at kun 14 % af virksomhederne målte værdien af deres kundedata-initiativer, og at manglende måling begrænser evnen til at dokumentere og optimere. Vælg derfor på forhånd et lille antal indikatorer pr. segment, så enkeltkilder ikke bliver afgørende.

Prioriter segmenter med blik for Bruxelles og omverdenen

Udenrigsministeriets markedsnyhed fremhæver, at beslutninger i Bruxelles har direkte betydning for alt fra regulering og handel til investeringer i teknologi, forsvar og kritisk infrastruktur. Nyheden peger også på, at indsigt i politiske prioriteter, lovgivningsprocessen, nye initiativer og dynamikker er blevet en stadig vigtigere konkurrenceparameter, og at tidlig adgang til den viden kan være afgørende for at positionere sig strategisk, udnytte nye markedsmuligheder og reducere risici i hurtigt skiftende markeder.

Brug det som prioriteringsfilter på de lokale segmenter. Gennemgå segmenterne og markér dem, hvor en kommende ændring i regulering, handelsvilkår eller teknologiinvesteringer vil ramme efterspørgslen direkte – uanset om ændringen øger behovet eller fjerner det. De segmenter, hvor både behovsdata og geografi peger på høj efterspørgsel, og hvor en beslutning uden for Danmark samtidig flytter rammerne, bør først have ressourcer.

Udenrigsministeriets nyhed oplyser, at Danmarks ambassade i Belgien tilbyder målrettede geopolitiske studieture til Bruxelles, og at turene kan kombineres med besøg i andre europæiske storbyer. Det er en konkret kanal til den tidlige indsigt, som prioriteringen bygger på.