Hvilke offentlige statistikker understøtter regionale oversigter?

Kort svar: De offentlige statistikker, der bærer regionale oversigter

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik og indsamler, bearbejder og offentliggør statistik om det danske samfund. Fire indgange er praktiske til regionale oversigter: statistikken »Regionernes regnskaber og budgetter«, der belyser regionernes drifts- og anlægsregnskaber og deres finansiering; statistikken over kommunale og regionale budgetter og årsregnskaber, hvor regnskaber er indsamlet siden 1977 og budgetter siden 1990; temaet »Land og by«, der samler statistiske indikatorer om udviklingen i Danmark siden kommunalreformen i 2007 og om forskelle og ligheder mellem land og by; samt erhvervs- og beskæftigelsesdata, der kan brydes ned på geografi.

Fælles for dem er, at tabellerne kan tilpasses efter år, geografi, branche, alder og mange andre variable. Det er netop denne egenskab, der gør dem anvendelige i en regional oversigt: Den samme tabel kan trækkes på regions- og kommuneniveau og følges over tid.

Danmarks Statistik som fælles indgang til regionale data

Danmarks Statistik er den nationale myndighed for statistik og den primære kilde til officielle danske data. Hjemmesiden rummer nyheder, analyser, temaartikler og dokumentation, opdelt efter emner som Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid samt Miljø og energi.

I databanken kan du selv tilpasse tabeller og udtræk efter år, geografi, branche, alder og mange andre variable. I en regional oversigt vælger du derfor det geografiske niveau (region eller kommune) som én dimension og tilføjer derefter de variable, oversigten skal belyse. Kilden bruges typisk, når der er brug for pålidelige og opdaterede tal om danske forhold, når analyser skal underbygges med officielle samfundsdata, og når udvikling og tendenser i økonomi, befolkning, beskæftigelse eller forbrug skal følges.

Regionernes regnskaber og budgetter

Statistikken »Regionernes regnskaber og budgetter« belyser regionernes drifts- og anlægsregnskaber og disses finansiering. Den besvarer dermed to spørgsmål, der typisk er omdrejningspunktet i en regional økonomioversigt: hvor store de regionale budgetter er, og hvad regionerne bruger pengene på.

Driftsregnskabet dækker den løbende drift, anlægsregnskabet de investeringer, der føres over flere år, og finansieringsdelen viser, hvordan udgifterne dækkes. Holder man budget og efterfølgende regnskab op mod hinanden, kan oversigten vise både det planlagte niveau og det realiserede.

Kommunale og regionale budgetter og årsregnskaber over tid

Danmarks Statistik har indsamlet de kommunale og amtslige/regionale regnskaber siden 1977 og budgetter siden 1990. Der er et markant databrud i 2007. Bruddet er afgørende for sammenligneligheden i regionale tidsserier: Tal fra før og efter kan ikke uden videre stilles op i samme serie, og en oversigt, der strækker sig over 2007, bør markere bruddet eksplicit frem for at vise en ubrudt kurve.

For perioder inden 1990 findes regnskabstal, men ikke budgettal i denne statistik. Skal oversigten sammenligne planlagt og realiseret økonomi, begrænser det den periode, der kan dækkes.

Vigtige datoer i regionale regnskabsdata

Land og by-statistik til regionale forskelle

Under temaet »Land og by« har Danmarks Statistik samlet en række statistiske indikatorer, som kan belyse udviklingen i Danmark siden kommunalreformen i 2007 og forskelle og ligheder mellem land og by. Temaet er en samlet indgang til de indikatorer, der netop er udvalgt til at sammenligne geografiske områder over tid.

I en regional oversigt kan temaet bruges på to måder: til at sætte en regions eller kommunes udvikling i forhold til landet som helhed og til at skelne mellem by- og landområder inden for samme region. Det viser, om en regional udvikling er bredt funderet eller båret af enkelte områder.

Erhvervs- og beskæftigelsesdata på regionalt niveau

På ehsj.dk findes en statistik- og analyseplatform med struktureret, databaseret viden og fakta om erhvervslivet og erhvervsudviklingen i de 17 kommuner i Region Sjælland. Den viser mønstret for en regional erhvervsoversigt: Data samles for de kommuner, der udgør regionen, og formidles som fakta om erhvervsudviklingen. Tilsvarende oversigter kan bygges for andre regioner ved at trække de samme variable for de pågældende kommuner.

Fremgangsmåden i analyser på beskæftigelsesområdet er at medtage samtlige relevante variable, som Danmarks Statistik tilbyder, for at få det bedste mål for udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet — det er bl.a. gjort i en analyse af kommunernes beskæftigelsesindsats. I en regional oversigt betyder det, at beskæftigelsestal bør sammensættes af flere variable (fx både udbuds- og efterspørgselssiden) frem for et enkelt nøgletal.

Sådan vælger og kombinerer du statistikkerne

Afgræns geografien først: Vælg, om oversigten skal ligge på regionsniveau, på kommuneniveau, eller om den skal sammenligne begge — tabellerne kan tilpasses efter geografi, så samme indikator kan trækkes på flere niveauer. Vælg derefter periode. I regnskabsstatistikken findes regnskaber fra 1977 og budgetter fra 1990, og databruddet i 2007 skal markeres, hvis perioden krydser det.

Kombinér tre datatyper, der hver leverer noget forskelligt: regionernes drifts- og anlægsregnskaber og finansieringen bag dem til økonomien, temaet Land og by til geografiske forskelle og ligheder over tid og erhvervs- og beskæftigelsesdata til arbejdsmarkedet brudt ned på kommune. Brug de tilpassede tabeller og udtræk efter år, geografi, branche og alder til at holde alle dele af oversigten på samme afgrænsning, så tallene kan læses på tværs.

Sådan opbygger du en regional oversigt med offentlige statistikker