Hvornår er en regionsoversigt nyttig?

Regionsoversigten som praktisk filter

En regionsoversigt inddeler Danmark geografisk og administrativt i fem regioner og viser, hvilke kommuner og områder der hører til hvilken region. Inddelingen bygger på strukturreformen i 2007, hvor 14 amter blev nedlagt, fem nye regioner oprettet, og 271 kommuner reduceret til 98. Siden 2007 har opgavefordelingen i den offentlige sektor derfor været delt mellem staten, fem regioner og 98 kommuner.

De fem regioner er Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Region Hovedstaden dækker hovedstadsområdet inklusive København, Bornholm og Nordsjælland, Region Sjælland omfatter Sydsjælland, Lolland, Falster og dele af Vestsjælland, Region Syddanmark inkluderer Fyn, Sydjylland og de sydlige øer, Region Midtjylland dækker det centrale Jylland, og Region Nordjylland omfatter hele Nordjylland.

Overblikket er nyttigt, når opgaven følger regionalt ansvar eller regionale data. Kortlag med regionsgrænser gør det nemt at se, hvilke kommuner og områder der hører til hver region, og egner sig til analyser, der kræver regional inddeling eller samarbejde på tværs af kommunegrænser.

Regioners område og tilhørende kommuner

Når ansvaret er regionalt

Regionernes hovedopgave er at styre og administrere det danske sundhedsvæsen, både den somatiske og den psykiatriske behandling. Ansvaret for den behandlende psykiatri omfatter stationær og ambulant behandling på psykiatriske sygehuse, centre og afdelinger samt distriktspsykiatri, opsøgende psykoseteam og andre udgående team. Regionerne yder desuden konsulentbistand til regionale og kommunale institutioner.

Ud over sundhed driver og udvikler regionerne en række institutioner for udsatte grupper og mennesker med særlige behov, blandt andet inden for det sociale område, socialpsykiatrien og specialundervisning. De har tillige opgaver inden for regional udvikling, uddannelse og kultur, natur og miljø samt kollektiv trafik og skal planlægge udviklingen i den enkelte region i samarbejde med kommunale og øvrige lokale aktører. Regionerne er også arbejdsgivere for personale ansat i sundhedssektoren og forhandler derfor løn og arbejdsvilkår med de ansatte.

Politisk styres det regionale niveau af regionsråd med 41 folkevalgte medlemmer, der vælges for fire år ad gangen. I spidsen for regionsrådet står en regionsrådsformand, der vælges af regionsrådet. Finansieringen kommer gennem bidrag fra staten og kommunerne, herunder takstbetalinger. De tre områder sundhed, social- og specialundervisning samt regional udvikling finansieres særskilt og skal hver for sig være i balance.

Regionalt ansvar i den offentlige sektor

Sundhedsdata og patientstrømme på regionalt niveau

Regionerne har ansvar for sygehusvæsen og sundhedsstruktur. Derfor bruges regional inddeling i sundhedsplanlægningen til at identificere patientstrømme, planlægge kapacitet og sammenligne sundhedsdata på regionalt niveau. Regionsoversigten er her det lag, der gør det muligt at gruppere sygehusdata, kapacitetstal og optageområder efter den enhed, der faktisk bærer ansvaret.

Kortlaget med regionsgrænser kan kombineres med andre datasæt, for eksempel demografiske data, miljødata eller infrastrukturlag. I sundhedsanalyse er det især relevant, når man vil se, om en patientgruppe eller en kapacitetsudfordring fordeler sig skævt mellem regionerne, eller når man vil følge en patientstrøm over en regionsgrænse.

På sundhedsområdet er sammenhængen mellem kommuner og regioner formaliseret gennem sundhedsaftaler. Det er politiske aftaler, der udgør den overordnede, generelle ramme for samarbejdet mellem kommuner og regioner. Aftale om Sundhedsreform 2024 peger desuden på udviklingen af det nære sundhedsvæsen tæt på borgerne og samarbejdet med regionerne herom.

Ansvaret er heller ikke statisk: Med Aftale om Sundhedsreform 2024 er det besluttet, at regionerne får myndighedsansvar for nye døgndækkede sundheds- og omsorgspladser.

Tværkommunale og regionale projekter

Når et projekt, en analyse eller en indsats strækker sig over flere kommuner, hjælper regionsgrænser med at afgrænse ansvar, målgrupper og datakombinationer. Offentlige forvaltninger og erhvervshuse bruger regional inddeling til at analysere og målrette udviklingsprojekter, innovationsinitiativer og støtteordninger, der er afgrænset efter regionsgrænser.

Det gælder også miljø- og infrastrukturprojekter. Regionsgrænser er centrale i planlægningen af tværgående projekter som klimatilpasning, grøn omstilling og kollektiv trafik, hvor ansvarsområder følger regionsopdelingen.

Regionsgrænsen er dog ikke en planmyndighedsgrænse. En regionsoversigt bruges derfor til at afgrænse analysen og samarbejdet, ikke til at afgøre, hvor noget må bygges eller planlægges.

Praktisk består nytten i at kunne filtrere og analysere projekter på tværs af regioner og kombinere regionslaget med andre datasæt. Det gør det muligt at opgøre en indsats ensartet for flere kommuner, der deler regionalt tilhørsforhold, og at se, hvor en indsats krydser en regionsgrænse og dermed kræver samarbejde mellem flere aktører.

Undervisning, forskning og formidling

Universiteter, gymnasier og forskningsinstitutioner bruger regional inddeling til geografisk segmentering og visualisering af data på regionsniveau, for eksempel i samfundsfaglige, geografiske eller økonomiske analyser. Fordi inddelingen følger de fem regioner og de 98 kommuner, kan data aggregeres til et lille, fast antal enheder, som er lettere at sammenligne i tabeller og kort end kommuneniveau.

I formidling fungerer regionsoversigten som det lag, der gør en geografisk figur læsbar: Den viser, hvor i landet tallene kommer fra, og hvilke kommuner der indgår i en regional opgørelse.

Hvornår regionsoversigten ikke er nok

Hvis opgaven ligger lokalt i en kommune, eller hvis beslutningen kræver detaljer på kommuneniveau, rækker en regionsoversigt ikke. Kommuneplanlægning foregår i hver kommune: Efter planloven skal hver kommune i landet opretholde og vedligeholde sin kommuneplan, og for en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede rammer. En regional opgørelse kan hverken erstatte kommuneplanen eller de lokale planoplysninger, der ligger til grund for den.

Det gælder også fysisk planlægning i bredere forstand. Regionerne har ikke en rolle i den fysiske planlægning, efter at de regionale udviklingsplaner blev fjernet fra planinstrumenterne i 2018. Skal man arbejde med arealanvendelse, lokal infrastruktur eller placering af tilbud, ligger beslutningen i kommunen, og regionsdata kan sjældent stå alene.

På sundhedsområdet er billedet tilsvarende delt: Ansvaret er fordelt mellem regioner og kommuner, og sundhedsaftalerne er den overordnede ramme for samarbejdet mellem dem. En regional opgørelse af patientstrømme, kapacitet eller sundhedsdata viser de regionale mønstre, men ikke hvad den enkelte kommune kan beslutte.